Superbiler i London – Sådan finder du dem

For turister som er mere interesseret i at se på biler end andre gængse turistattraktioner, er London lige stedet. Alle som har brugt tid i byen og især i områderne omkring Harrods, har spottet en Ferrari, Lamborghini, Bentley eller en af de mange andre eksotiske biler, som kører rundt på de gamle brostensgader.

London er hovedstad for de superrige

London har flere milliardærer end nogen anden by i verden, og i forhold til indbyggerantallet bor der flere milliardærer i Storbritannien end i noget andet land. Mange af disse har en stor kærlighed til store og dyre biler og derfor er London et godt sted for bilentusiaster, som gerne vil opleve andet end en Berlingo.

Mange af superbilerne bliver dog fløjet ind fra de arabiske land, når de superrige sheiker hvert år tilbringer sommeren i London eller når børnene skal på universitet. I London er fænomenet kendt som Supercar Season, når de rigeste fra de arabiske lande flyver bilerne til byen fra juli til august. Og disse biler bliver der ikke sparet på. For de arabiske rigmænd er det nemlig ikke nok blot at have en standard Ferrari. Derfor bliver det også mere og mere normalt at se de eksotiske biler i guld, kamuflage eller noget helt vildere.

Bugatti Veyron i London - Lost in London

Bugatti Veyron

Porsche 918 i London - Lost in London

Porsche 918

Rolls Royce i London - Lost in London

Rolls Royce

Lamborghini i London - Lost in London

Lamborghini

De bedste steder at spotte superbiler

De dyreste og mest specielle biler kan ses i de dyrere nabolag i byen – såsom Knightsbridge. Oftest finder du dem parkeret bag Harrods eller uden for de dyre designerforretninger, som Versace eller Fendi i bl.a. Sloane Street. Her har du døgnet rundt stor mulighed for at spotte et par luksusbiler på ganske kort tid. Men hvis du venter til aften – gerne efter kl. 20 – så plejer de store, dyre, hurtige, larmende Ferrarier, Lamborghini, Porsche, Zonda osv. at komme ud og nærmest køre i karavaner gennem gaderne i området.

Her er de bedste steder, du kan opleve de dyre biler.

  • Harrods, Knightsbridge
  • Sloane Street og Brompton Road, Knightsbridge
  • The Park Tower Hotel, Knightsbridge
  • Jumeriah Carlton Tower Hotel Cadogan Place, Knightsbridge
  • Lowndes Square, Belgravia
  • The Dorchester, Mayfair

Det kan være en fordel at indtegne stederne på et kort, så du hurtigt kan finde dem.

En concierge fra The Dorchester Hotel har givet tippet, at det bedste sted at se flest superbiler samlet, er på hotellets parkeringsplads inden kl 11.00. Her sover bilernes ejere nemlig stadig, så bilerne holder parkeret. Generelt vil jeg anbefale at gå på opdagelse i de mindre gader bag ved hovedgaderne i Knightsbridge. Det vil sige områderne omkring Harrods, Sloane Street og Hans Place/Creasent. Her slår det næsten aldrig fejl, at du finder forskellige superbiler parkeret.

Tips til at fotografere biler

  1. Altid hav dit kamera klar.
  2. Lyt efter bilerne. De kan oftest hører før de kan ses.
  3. Tag bussen fremfor tuben. De store vinduer øverst i dobbeltdækkerbusserne giver et godt udsyn.
  4. Fang detaljerne. Er det et specielt interiør eller har bilen flotte fælge?
  5. Fang lyden på video.
  6. Giv plads til andre. Der er oftest mange som gerne vil tage billeder, så vær høflig og giv plads, når du har fået dit billede.

God jagt efter superbilerne og smid endelig en kommentar, hvis du har et godt tip eller trick til at spotte de eksotiske biler.

Leave a Comment

Start typing and press Enter to search